Søgeordsanalyse – hvad er det og hvad kan det bruges til?

Ved du, hvad danskerne har søgt på i 2020?
De mest trendende søgninger på Google for 2020 i Danmark er, ikke overraskende, ‘Coronavirus’. Men søgninger som ‘Romkugler’, ‘Støvsuger’ og ‘Morten Østergaard’ er også gået frem i statistikken. Du kan se flere af Googles søgeordsstatistikker her. En sådan søgeordsstatistik kan altså give et par hints om, hvad der er sket i 2020.

Statistikken vidner både, om året der er gået med Corona, men også om vores genopfundne glæde ved hjemmesysler, som at bage og nødvendigheden af at have en god støvsuger, når man opholder sig så meget hjemme. Derudover er me-too bølgen skyllet ind over de danske søgeord. Vi får herved et godt billede af året der gik.

Men du kan bruge søgeordsstatistikker til langt mere, end blot et tilbageblik på 2020.

Hvordan laver man en søgeordsanalyse og hvad kan man bruge det til?
Søgeordsanalyser kan bruges til bl.a. Google Ads og SEO (søgemaskineoptimering), som du kan læse mere om her. Du kan eksempelvis sammenligne forskellige ord og finde frem til, hvilke af ordene der er søgt mest på, på Google. Herved kan du skabe indhold, der giver din hjemmeside en god placering på Google og tilfredsstiller din målgruppe.

Men du kan også se, hvilke ord der går frem eller tilbage i statistikken og hvilke ord der relaterer sig til dit søgeord. Derudover kan du se, hvilke landsdele der har søgt mest på de forskellige ord og du kan vælge, hvor langt tilbage i tiden statistikken skal dække over. Herved kan du vælge de mest populære søgeord, så du kan tiltrække det største og mest relevante publikum til din hjemmeside. Du kan også se, hvilke ord der er i vækst, så du kan være på forkant med de nye trends inden for søgeord.

Man kan anvende flere forskellige programmer, som en dels af ens søgeordsanalyse – vi anvender eksempelvis Google Trends. Her er det muligt at indtaste de søgeord, du ønsker at analysere. Du kan få alle data frem, som Google har liggende omhandlende de ord, som både danskere og folk fra hele verden søger på – du kan selv vælge, hvilket land du ønsker data på.

Men der er langt mere til en søgeordsanalyse end statistikkerne over søgeord – men det er en god start, hvis du vil begive dig ud i SEO og SEO-optimering af din hjemmeside eller Google Ads. 

Ønsker du at vide mere eller vil du have hjælp til SEO-optimering med søgeordsanalyse? 

Så kontakt os, vi har professionelle løsninger til gode priser. Du kan enten skrive en mail til os på info@webton.dk eller ringe til os på 72 73 20 89

Scroll to Top