fbpx

Hvorfor er en
hjemmeside vigtig?

Hvorfor er en hjemmeside vigtig for små og mellemstore virksomheder?

Kender du det, du står og mangler en håndværker, men du kan ikke lige huske hans telefonnummer – hvad gør du? Du går over til den gamle reol og leder den igennem, “hvor har jeg nu lagt den?”.

Efter at have gennemgået alle titlerne og spoleret farvekoordinationen, som bøgerne var sat op efter – der kommer du i tanke om, “nååå ja”… for du brugte jo telefonbogen til at stabilisere bogreolen med efter, at den havde mistet sit ene ben.

Der er ingen, der bruger telefonbogen længere – heller ikke dine kunder, men hvor skal de så finde dig? På din hjemmeside selvfølgelig, hvis du altså har en.   

Hvis dette ikke er grund nok til, at du med det samme smider alt, hvad du har i hænderne og får lavet en hjemmeside – jamen så kan vi give dig mange andre gode grunde herunder.

Med en hjemmeside får du indflydelse

En hjemmeside er din mulighed for at have indflydelse på, hvordan du ønsker, at dine kunder skal se din virksomhed. Hjemmesiden er din virksomheds ansigt udadtil. Den er med til at vise dine eksisterende kunder og potentielt fremtidige kunder, hvem du og din virksomhed er. Derudover kan du vise dine ydelser frem og hvad din virksomhed er specielt gode til.

Derudover er det her, at du kan vise kunden, hvorfor de skal vælge dig frem for konkurrenten. Hvorfor gør din virksomhed det lige en tak bedre end konkurrenten? Hvad står din virksomhed for? Og hvad siger de tidligere kunder? 

Hvis du tænker, at det gør nok ikke nogen forskel, om du har en hjemmeside eller ej, du vælter mig i kunder – så må vi desværre skuffe dig. Det gør en forskel.

Dine kunder forventer faktisk i dag, at du har en hjemmeside. Uden den kan din virksomhed virke outdated. Dette kan afspejle hele din virksomhed og give indtrykket af, at I ikke har styr på, hvad der rør sig i tiden – eller inden for de sidste 10 år. Det siger altså noget om dig og din virksomhed, hvis du vælger ikke at have en hjemmeside.     

En hjemmeside kan styrke din troværdighed som virksomhed. Uden en hjemmeside er en virksomhed, for mange, bare et navn eller et produkt. Med en hjemmeside kan du vise så meget mere. Du kan vise værdien af dit produkt og hvad din virksomhed står for. Det virker langt mere troværdigt end, hvis en kunde forsøger at finde din virksomhed på nettet og den aldrig dukker op – for hvorfor skulle en virksomhed ikke have en hjemmeside i dag? Det har alle jo! 

Sidst – men absolut ikke mindst – så kan din hjemmeside skaffe dig flere kunder. Langt de fleste danskere søger på Google inden, at de beslutter sig for, hvilken virksomhed de ønsker at købe en service eller et produkt af. Derfor skal din virksomhed selvfølgelig også have muligheden for at få del i de kunder. 

Har du brug for hjælp til at få skabt en professionel hjemmeside?

Når du så har besluttet sig for at lægge telefonbogen (ikke på hylden, men) langt væk og få opstartet din hjemmeside. Så er det enormt vigtigt, at indholdet på hjemmesiden og designet virker professionelt og passer til både din virksomhed og dine kunder.

Vil du have hjælp til at få skabt en hjemmeside, som udstråler dit firma og som tiltrækker flere kunder – så kan du kontakte os her eller på tlf. nr. 72 73 20 89. Du kan også se vores løsninger og priser for hjemmesider her 

Scroll to Top