fbpx

Generelle vilkår for deltagelse i konkurrencer hos Webton Danmark

LÆS WEBTONS PRIVATLIVSPOLITIK

Det er et krav at man skal være over 18 år for at kunne deltage i konkurrencer arrangeret af Webton, medmindre andet er beskrevet. Webton forbeholder sig retten til at kontrollere alderen på vindere og frasortere deltagere under 18 år.

Med mindre andet er tilkendegivet, er deltagelsen gratis, og hver person kan kun deltage én gang. Forsøg på snyd og brug af falsk navn og adresse vil medføre udelukkelse fra konkurrencen. Konkurrencer har kun til formål at være underholdende. Deltagere kan ikke efterfølgende rette krav mod Webton. Alle konkurrencevindere kontaktes direkte. Webton forbeholder sig ret til at offentliggøre navn på vinderen af en konkurrence eller event på såvel webton.dk som andre medier, som Webton anvender.

Præmier, der ikke er overdraget 1 måned efter de er vundet, bortfalder. I forbindelse med udarbejdelsen af præmier (f.eks. hjemmeside, Google Ads, Facebook Ads) er det kundens ansvar at overlevere relevant information til udarbejdelsen af produktet. Det være sig eksempelvis tekstindhold, relevant målgruppe, billeder, logo etc.

Ansatte i Webton og deres husstande må ikke deltage i konkurrencer. Vi forbeholder os retten til at trække eventuelle præmier tilbage, hvis dette opdages.

Tilmeldinger modtaget efter sidste tilmeldingsfrist vil ikke komme i betragtning. Det er alene Webton, der afgør om en tilmelding, er modtaget rettidigt og kan godkendes. I en konkurrence, hvor deltageren efterfølgende skal indgå i en rækkefølge, forbeholder Webton sig ret til at afgøre, hvilket nummer deltageren skal have.

Det er deltagerens eget ansvar, at tilmeldingen kommer rettidigt frem. Webton kan ikke holdes ansvarlig for problemer med tilmeldingen, hvad enten det sker på internettet, pr. telefon, e-mail, post etc. Webton kan bestemme, at deltagelse i en konkurrence alene kan begrænses til en bestemt form for tilmelding eller i et begrænset fora som f.eks. webton.dk, Facebook, Instagram ect. Konkurrencedeltagere accepterer, at Webton må eksponere navn på Webtons platforme. Deltagerne accepterer, at ens navn vil kunne blive brugt i forbindelse med promovering, og at dette sker uden nogen som helst form for vederlag.

Konkurrencedeltagere accepterer, at Webton må gemme konkurrencedeltagerens oplysninger til senere brug ifm. salg og markedsføring og i den forbindelse kontakte konkurrencedeltageren.

Webton videregiver ikke nogen oplysninger til tredjeparter.

Gevinster kan ikke ombyttes til kontanter. En gevinst vil ikke blive overdraget til en vinder i fald, at personen i besiddelse af gevinsten vil overtræde lovgivningen. Ved deltagelse i en konkurrence eller event hos Webton er man indforstået med konkurrencereglerne. Webton forbeholder sig ret til at afslutte konkurrencer uden forudgående varsel. Webtons afgørelse i forbindelse med konkurrencer er endelig.

Evt. klager over konkurrencer skal rettes til Webtons Kundesupport via info@webton.dk.

Scroll to Top
Trænger du til en ny hjemmeside?

Vind en professionel Basis+ hjemmeside inkl. hosting i et år til en værdi af 3.700 kr. ex. moms.